Historien
Ideen med Grenaa Gademusiker Festival har fra starten været, at præsentere musikken i sin reneste form uden indpakning og på den måde lave en anderledes festival. En unik festival der ikke findes andre steder i landet. Med andre ord at sætte fokus på Norddjurs som et udviklende og attraktivt musikmiljø, hvor folkelighed og talentudvikling går hånd i hånd.
Gademusikerfestivalen understøtter og fremmer talentudvikling, blandt andet performancedelen inden for musik for både lokale talenter og talenter fra hele landet, ligesom visionen om et internationalt perspektiv er under udvikling fra 2023.
Ved Gademusikerfestival optræder kunstnerne i modsætning til de store koncertsteder, uden udstyr eller i hvert fald kun meget lidt udstyr, hvor det er performance, kontakten med publikum og nærværet der er i fokus. Ideen har også været at fylde gågaderne i midtbyen med et unikt musikarrangement så det vil blive et overflødighedshorn at gå ombord i.
Alt dette i samhørighed med Grenaa handelsliv for at understøtte den samlede oplevelse af Gademusikerfestivallen.
Grenaa Gademusikerfestival ændret havekoncerter grundet Covid 19
Var det offentlige rum ikke en mulighed i de to år, så var der intet til hinder for, at haveejere kunne invitere venner og naboer til en oplevelse med levende musik i deres baghave. Begge år benyttede ca. 20 haveejere sig af tilbuddet fra Grenaa Gademusiker Festival. Vi arrangerede musik i haver i Grenaa, Ebeltoft, Auning, Ørum, Glesborg og Gjerrild, og var på den måde med til både at holde festivalen i live og promoverede den uden for Grenaas byporte.
Haveejerne var med til at organisere havekoncerterne under hensyn til Covid-19 restriktionerne. Publikum var underforsynede med oplevelser med levende musik i den periode. Norddjurs gav sin fulde opbakning til haveprojektet, og Djurslands Bank gjorde det muligt for os at sende tre timers optagelser fra koncerterne i haverne live.
Begivenheden – tilbage i gaderne i Grenaa 19. august 2022
Planlægningen af Grenaa Gademusiker Festival for 2022 er i fuld gang. De første år var der åben tilmelding for interesserede gademusikere – både amatører og mere professionelle. De to år i haverne gik vi en anden vej, idet vi hyrede alle gademusikere ind, da vi nu havde erfaringer med miljøet. I år vil vi benytte os af begge muligheder. Man kan tilmelde sig, men vi håndplukker også nogle.
Konkurrencen bortfalder
Vi har tidligere haft en konkurrence hvor musikerne kunne vinde en præmier. Denne del af konceptet bortfalder, idet vi hyrer alle musikerne, som derved også får en betaling for at optræde. Det er erfaringen fra haverne der har motiveret os til at lave denne ændring.
Grenaa Gademusiker Festival 2022 får:
- 10 scener fordelt i midtbyen – hovedsageligt med hyrede musikere
- 1 central hovedscene til afslutningskoncert
- 2 scene med et mix af frivillige unge talenter
- Streetfood-marked med et bredt udvalg af specialiteter fra Djurslands spisekammer
- Graffiti maling 3 steder i byen
- + flere andre aktiviteter i byen
Målsætning
Vores målsætning er uændret og Norddjurs Kommune vil fortsat være en aktiv medspiller på den lange bane og arbejde for, at vi i Styregruppen – sammen med alle vore partnere og støtter – kan udvikle festivalen til at blive både større og mere spændende.
Grenaa Gademusiker Festival er en unik begivenhed, vi sammen kan udvikle til at skabe positiv opmærksomhed om Grenaa og Norddjurs Kommune – både lokalt, på hele Djursland, i Danmark og uden for landets grænser. Ambitionen er derfor på sigt at udvikle festivalen til en nordisk/international begivenhed.
Arrangørgruppen er også i gang med planer der skaber mulighed for flere i at kunne involvere sig i festivalen og udvikle den.
Glæd dig til en dag i Grenaas centrum med masser af musik og talent.
Arrangørerne
Grenaa Gademusiker Festival arrangeres af Foreningen Grenaa Gademusiker Festival i et samarbejde mellem Pavillonen, Djurs Musik og Event Forening, HandelGrenaa, Kulturskolen, Grenaa Gymnasium, Ungdomsunivers/Arresten og UngNorddjurs. Festivalen er støttet af Norddjurs Kommune.
bakker butikkerne i byen op med af have længe åbent og er med til at skabe miljø i centrum af Grenaa.
Arrangørgruppen er også i gang med planer der skaber mulighed for flere i at kunne involvere sig i festivalen og udvikle den.
Glæd dig til en dag i Grenaas centrum med masser af musik og talent.